Cookieregler

Talentpriser 2008

Trine Bastrup Møller
Trine Bastrup Møller udgik i april sidste år fra Musikkonservatoriets solistklasse. Men allerede da var hun for længst belæsset med opgaver og succes som mezzosopran, både i Danmark og i England, hvor hun har gået på Royal Academy of Music. Talentprisen får hun især for sin vidunderligt sprælske hip hop-page Valetto i Det Kgl. Teaters opsætning af operaen ”Poppeas Kroning”.

Rolf Hansen
Skuespilleren Rolf Hansen, uddannet på Aarhus Teaters elevskole i 2005, viste i Vendsyssel Teaters opsætning af klassikeren ”Indenfor Murene” indlysende talent for det naturalistiske teaters svære kunst. I det lille teaterrum, hvor vi sad helt tæt på, spillede Rolf Hansen den kloge og besindige Hugo, fornuftens talerør, uden en eneste falsk tone. Imponerende.

Patricia Schumann
I Camp X’s ungdomsforestilling “Normal” levede Patricia Schumann, uddannet fra Statens Teaterskole i 2005, sig med krop, stemme og attitude helt overbevisende ind i rollen som den hårdkogte teenagetøs, der forsøger sig med lidt af hvert på vej ind i voksenlivet og på jagt efter en identitet. Skråsikker og usikker. Rap i kæften og fuld af længsel indeni.

Kitt Maiken Mortensen
Fra pornostjerne til folkepensionist. I Mungo Parks ensemble har Kitt Maiken Mortensen, uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006, demonstreret et vidtspændende talent. Senest slog hun for alvor til med sin originale fortolkning af Jagos indestængte hustru Emilia i Shakespeares ”Othello”. En personlig skildring af en undertrykt kvinde, som i slutscenen eksploderede overbevisende i tragisk frustration.

Katrine Høj Andersen
Katrine Høj Andersen er uddannet fra Aarhus Teaters Skuespillerskole i 2005 og har siden udviklet sit talent gennem flere større roller på Aalborg Teater. I år fik vi lov til at opleve hende som den videbegærlige Lovisa i ”Natmandens Datter”, hvor hun både dækkede rollens robuste gå-på-mod og de dybere psykologiske lag med sin stærke og sprøde sårbarhed. Katrine Høj Andersen er en skuespiller med en sjælden scenisk generøsitet, som også brændte stærkt igennem i forestillingen ”Kærlighedens Optik” på Kaleidoskop.

Julie Riis
Julie Riis er uddannet på Aarhus Teaters Skuespillerskole i 2006 og viste for alvor sit talent i forestillingen ”Iron” på Svalegangen, hvor hun spillede en datter, der søger sandheden om det mord, hendes mor har begået. Med stor modenhed og psykologisk styrke var hun den drivende part i en kamp om fortrængning og erkendelse. Med sit rystende portræt af den unge ensomme Josie viste Julie Riis masser af mod som skuespiller.

Jesper Riefensthal
Jesper Riefensthal er uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole i 2006 og har siden udviklet sit talent på Teater Momentum i Odense. Her leverede han i forestillingen ”Solidaritet” en frydefuldt komisk præstation som holdets fyldige, udglattende og klarsynede pige. I teatrets seneste stykke ”Det 13. Vidne” spillede han en række små klarttegnede figurer, der viste hans talent for fint underspillet humor af klassisk folkeligt format. Hans talent ligger ikke mindst i evnen til at forene det morsomme med skarphed og præcision.

Heinrich Christensen
Iscenesætteren Heinrich Christensen, færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 2007, fik alt ud af den skægge og skrappe samtidssatire ”Café Zennep” på FÅR302. Spillet blev holdt vitalt i kog med originale og enkle, fysiske løsninger og med sikker sans for stykkets samspilsramte team af kulturentreprenørers uhyrlige personlighedssammenstød.

Birgitte Hjort Sørensen
Frisk fra Statens Teaterskole, som hun udgik fra sidste sommer, debuterede Birgitte Hjort Sørensen som hårdkogt dulle i ”Chicago” på Det Ny Teater. Hendes Roxie var uimodståelig: et fordærvet, forlystelsessygt dukkebarn med trutmund og en øretæveindbydende flabethed. Birgitte Hjort Sørensen har naturlig scene-autoritet og synger fuldkommen uanstrengt - samtidig med, at hun kan sparke fødderne op om ørerne. Det kan man da kalde et alsidigt talent!

Alexander Stæger
Den unge balletdanser Alexander Stæger, uddannet på Det Kgl. Teaters balletskole i 2002, besidder allerede nu stor teknisk sikkerhed og en ubesværet selvfølgelighed på scenen. Dertil kommer en personlighed og udstråling, der fanger og interesserer, hvad enten han danser moderne eller Bournonville. Det kom ikke mindst til udtryk i hans psykologisk nuancerede og stilsikkert dansede Gurn i ”Sylfiden” på Det Kgl. Teater.