Cookieregler

Reumert-salon: Udvikling af kunstnerisk talent

03.06.2015

​​Bikubenfonden afholder under Folkemødet på Bornholm en Reumert-salon med fokus på udvikling af kunstnerisk talent.

​Hvordan bakker man bedst op om udviklingen af kunstnerisk talent? Hvad gør vi i dag og gør vi det rigtige? Hvem har ansvaret for talentudviklingen og findes der metoder, der kan benyttes til alle kunstarter?

​​Bikubenfonden afholder under Folkemødet på Bornholm en Reumert-salon med fokus på talentudvikling.

​​Der er tale om et arrangement med stærk aktualitet, idet Årets Reumert finder sted i København ugen efter Folkemødet, den 21. juni, og Bikubenfonden netop har offentliggjort de ti Reumert-talentprismodtagere.

Bikubenfonden har et særligt fokus på talentudvikling af professionelle kunstnere. Bikubenfondens talentprogram fokuserer på at udvælge, støtte og stimulere udviklingen af kunstneriske og kreative talenter inden for alle kunstarter. Som en del af talentprogrammet har fonden indrettet et kunstneratelier i Fondenes Hus, hvor Christina Wilson er tilknyttet som rådgiver.

I panelet sidder Lene Dannmand Lund - rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Gitte Ørskou - formand for Statens Kunstfond og direktør for KUNSTEN i Aalborg samt Christina Wilson - kunstkonsulent og rådgiver for kunstnerne i Bikubenfondens atelierlegat.


​​Berlingskes teaterredaktør Jakob Steen Olsen varetager rollen som moderator.

​​Arrangementet afholdes fredag den 12. juni klokken 16-17 i Kulturens telt.

Tid og sted

​​Arrangementet afholdes fredag den 12. juni klokken 16-17 i Kulturens telt på Folkemødet, Bornholm.

Alle er velkomne!