Cookieregler

Reumert-salon: There is something rotten

04.07.2016

Shakespeare og verdenssituationen 2016

I 2016 er verdenssituationen udfordret af politiske, sociale og økonomiske forandringer. Ifølge en rapport fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har antallet af flygtninge aldrig været højere. Med Brexit rystes EU i sin grundvold, mens Europa i stadig højere grad lukker sig om sig selv. Menneskerettigheder overtrædes dagligt på alle kontinenter, og økonomer spekulerer over, om der er en ny global finanskrise på vej. 

Samtidig er 2016 året, hvor hele verden markerer 400-året for Shakespeares død, og HamletScenen i Helsingør fejrer 200-året for verdens ældste Shakespeare-tradition på Kronborg Slot: ’Shakespeare Festival at Hamlet’s Castle’.

Men hvorfor er Shakespeare stadig relevant i dag? Og kan værker med over 400 år på bagen overhovedet skrive sig direkte ind i vores samtid som en lødig stemme? 

Shakespeares indflydelse strækker sig langt ud over sproget. Hans ord, plot og karakterer fortsætter med at inspirere. Da Nelson Mandela sad i fangenskab på Robben Island, værdsatte han et citat fra Shakespeares Julius Caesar:  ”Cowards die many times before their death, the valiant never taste of death but once.”

Og den afgående Premierminister i Storbritanien, David Cameron, har udtalt: ”Fra den mest berømte kærlighedshistorie til den største tragedie – fra den mest magtfulde fantasi til den skarpeste komedie – og fra den mest mindeværdige tale til hans mange legendariske karakterer. I William Shakespeare har vi en mand hvis enorme fantasi, grænseløse kreativitet og instinkt for medmenneskelighed omfatter hele den menneskelige erfaring på en måde, som ingen andre har kunnet hverken før eller siden.”

Moderator
Anne Middelboe Christensen – Teateranmelder, Information 

Panel
Lars Romann Engel – Kunstnerisk leder af HamletScenen
Marie Louise Wille – Skuespiller
Lone Kühlmann – Journalist og debattør 

Deltag i Reumert-salon

Hvor: Erik af Pommerens Kammer, Kronborg Slot, Helsingør

Hvornår: 18. august kl. 17.00-18.30

Hvordan: Det er gratis at deltage i Reumert-salonen – tilmelding dog nødvendig til camilla@hamletscenen.dk

Shakespeare Festival at Hamlet’s Castle

Hamlet in Absentia spiller den 18. august kl. 20.00
Billetter købes via Hamletscenen.dk