Cookieregler

Something is rotten

23.08.2016

Det er i år 400 år siden, at Shakespeare døde. Er den engelske dramatiker stadig relevant i dag? Hvordan kan verdens magtspil i dag spejle sig i Shakespeares stykker? Hvordan kan man læse flygtningesituationen ind i værkerne? Er Brexit en logisk konsekvens i Shakespeares univers? Og hvilken rolle kunne Donald Trump spille i et Shakespeare-drama? 

Af Anne Middelboe Christensen, teateranmelder ved Dagbladet Information og Teateravisen.dk og medlem af Årets Reumert-jury

Det var nogle af de store, politiske spørgsmål til gæsterne i Reumert-salonen 'Something is rotten' på Kronborg. Som moderator for salonen kunne jeg introducere Shakespeare ved at pege ud af vinduerne og minde om, at flere Hamlet-opsætninger har budt på meget tidsaktuelle fortolkninger – som f.eks. Odin Teatrets opsætning i 2006, hvor flygtninge endte med at overtage slotsgården og kongeriget med deres plastikposer og barnevogne.

Salonens paneldeltagere var dog tydeligvis mere optagede af at nærlæse Shakespeares replikker end at fjernlæse magttemaerne fra hans store kongedramaer.

Journalisten Lone Kühlmann erklærede Shakespeare sin kærlighed. I samme åndedræt skamroste hun den danske oversætter Niels Brunse for hans dåd med at oversætte Shakespeares dramatik. 
"Jeg læser Niels Brunses ord, ligesom jeg spiser slik!," erklærede Lone Kühlmann. Hun fortalte om, hvordan hun lige havde læst Oliver Hilmes' bog Berlin 1936 med beretningen om en jødisk skuespiller, der trodsede racelovene, netop fordi hans Shakespeare-tolkning er så suveræn. Men derudover var Lone Kühlmann særligt optaget af de mange fine spil mellem kvinder og mænd hos Shakespeare. Hun undrede sig dog generelt over, at mændene hos Shakespeare er så jaloux, at de hellere vil dræbe deres kvinder end lige at spørge dem om, hvorvidt de nu også har været dem utro… Og mest af alt kom hun med begejstrede eksempler fra Stor Ståhej for Ingenting, som hun anbefalede alle at gå hjem og sluge i en fart.

Skuespilleren Marie Louise Wille var mere ambivalent over for Shakespeares stykker.
"Shakespeares replikker er så svære," erklærede hun. Så demonstrerede hun femfodsjambernes svære rytme, men hun forklarede også, hvordan Shakespeares ord er så specielle, fordi de fysisk sætter sig i kroppen på skuespilleren. "Du rødmer rigtigt!" forklarede hun om replikkernes vilde effekt. Som kvindelig skuespiller var hun dog ærgerlig over, at kvinderollerne har så få interessante replikker – på nær lige Lady Macbeth. "Tænk, hvis vi ikke lod vores Shakespeare-opsætninger begrænse af køn," sagde hun. "Tænk, hvis teaterinstruktørerne bare gav rollen til den bedste!" Så kom der ellers godt gang i debatten om kvindelige Hamlet-fortolkere fra Asta Nielsen og frem - og eksempler på kvindelige skuespillere i manderoller som f.eks. i Elisa Kragerups opsætning af 'Romeo og Julie' i Skuespilhuset, hvor Hertugen af Verona blev spillet af Signe Egholm Olsen.

Teaterinstruktøren Lars Romann Engel havde de historiske briller på. "Der spilles en Hamlet et sted på kloden hvert eneste minut!" sagde han. Og han forklarede, hvordan han selv opfattede Shakespeare som en dramatiker, der tillod en høj grad af stilisering i iscenesættelserne.
​"I mange år har Shakespeare været spillet meget realistisk. Men kunsten er jo netop kunstig – og Shakespeare er superkunstig. Det er i det kunstige, at Shakespeare kan blive mest interessant," mente han og hyldede den stiliserede spillestil. Og så fortalte han ellers myten om de tre engelske skuespillere på gæstespil hos Frederik II’s hof på Kronborg, hvorefter de vendte hjem til England og mødte den unge Shakespeare og fortalte ham om de vilde forhold hos den stordrikkende danske konge…

Salonens gæster deltog ivrigt i den lystige debat. Flere var nysgerrige efter at få uddybet den kraft, som Shakespeares ord besidder – og for at høre, hvordan panelet egentlig mente, at kraften forplantede sig til tilskueren. Ikke som manipulation, men som fysisk og mental påvirkning.

Herfra udviklede salonen sig mest af alt til en begejstret definition af ordet 'forførelse' om Shakespeares ord. Uden at det dog ændrede ved salonens generelle verdensanskuelse af, at 'something is rotten'.

I panelet sad:

Lone Kühlmann – journalist, forfatter, debattør og Shakespeare-elsker
Marie Louise Wille – skuespiller, og har bl.a. medvirket i Shakespeares King Lear på Det Kongelige Teater
Lars Romann Engel – direktør for HamletScenen, instruktør, bl.a. af Hamlet  i 2004

Moderator:
Anne Middelboe Christensen – teateranmelder ved Dagbladet Information og Teateravisen.dk og medlem af Årets Reumert-jury

Reumert-salonen blev afholdt den 18. august 2016 i Erik af Pommerns Kammer på Kronborg.