Cookieregler

Om Poul Reumert (1883-1968)

Dansk teaters største navn i det 20. århundrede fik alt andet end en lovende start.

Poul Reumerts mor var danserinde på Det Kgl. Teater, men hun modsatte sig så kraftigt sønnens ønsker om at blive skuespiller, at han i protest stak af - og stod til søs. Poul Reumert vendte dog hjem og lod sig indrullere på Borgerdydskolen, hvor han tog sin studentereksamen. Samme efterår blev han ved en ekstraordinær prøve optaget som elev på Det Kgl. Teater.

Reumerts talent sprang ikke i øjnene på nogen; igen og igen opfordrede man ham til i stedet at fortsætte sine fransk-studier. Man mente, at moderens forbindelser havde skaffet ham ind på teatret. Poul Reumert havde teatrets ypperste lærere, men lod sig påvirke stærkest af naturalismens pioner i Danmark, William Bloch, der hjalp Reumert til hans debut i 1902.

På Det Kgl. Teater var der stadig ingen, der havde sans for talentet: Reumert blev derfor hjulpet til en plads på Folketeatret, hvor han spillede frem til 1908.

Reumert blev engageret ved Det Ny Teater som den mandlige hovedkraft, hvor han blev overordentlig populær i en række operetter og musicals. I 1911 vendte han endelig tilbage til Det Kgl. Teater, hvor man i starten udnyttede ham i den »enkle folketeaterstil«. Reumert overbeviste dog langsomt i de store mestres repertoire - Molière, Holberg, Shakespeare, Ibsen.

Poul Reumert fik prædikatet »naturalistisk skuespiller«, men karakteristikken er alt for snæver. Som andre genier sprængte han rammer, retninger og genrer, men forblev fremmed over for det poetiske og det absurde teater.

Poul Reumert var Det Kgl. Teaters største skuespiller i en menneskealder, hvor nationalscenen var det kulturelle midtpunkt.