Cookieregler

Nominerede

2017

Årets Kvindelige Hovedrolle
  • Sicilia Gadborg Høegh, Happy Nation, Teater Katapult
    Juryens motivation: Sicilia Gadborg Høegh rammer den dybe fortvivlelse hos pigen med plysgrisen, der forvandler sig til kærlighedssulten ornepige. Med sit nærvær og suveræne evne til at afsyre tekstens groteske univers, bringer hun ornepigens desperation op på et sjældent sanseligt niveau. Indpakket i cellofan som en overraskende gave til dansk teater.
     
  • Marina Bouras, Ren, Husets Teater
    Juryens motivation: Marina Bouras viser med sin Medea, hvor stærk, rå og grænseoverskridende en skuespiller hun er. Hun rammer Medeas vilje om hævn så usædvanligt vildt, at vi bliver vidner til urkraften i et menneske, der er presset til det yderste. Kampklar furie det ene øjeblik og dødeligt såret kvinde det næste – krøllet sammen i sorg langs væggen.
     
  • Ena Spottag, Drengen der ville være vægtløs, Aalborg Teater
    Juryens motivation: Er hun pige eller dreng? Ena Spottag ophæver kønnet i sin fortolkning af Drengen der ville være vægtløs. Her er et menneske, der drømmer om et helt andet liv end realiteterne i familiens provinsfængsel. Her er en nørd, der nærmest bliver sfærisk, når hun længes ud i universet efter et liv som astronaut. Ukrukket og rent.
Årets Mandlige Hovedrolle
  • Henning Jensen, Med sne og Lang dags rejse mod nat, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: En patriark sidder på sin havebænk og bæller årgangswhisky, mens han nonchalant sender slægten til tælling i Lang dags rejse mod nat. Hans omsorg er både oprigtig og manipulerende. I Med sne er en anden patriark ramt af demens, der ender med at opløse ham totalt. Henning Jensen fortolker modigt begge roller med sublim, klassisk skuespilkunst.
     
  • Jesper Hyldegaard, Lampedusa, AKUT360, Kulturkontoret, Forsøgsstationen og Husets Teater
    Juryens motivation: Fiskene æder af de døde middelhavsflygtninge, mens fiskeren trækker de druknede op for selv at overleve. Her står Jesper Hyldegaard midt i den totale meningsløshed i Lampedusa og viser en vej til en bedre verden med sine rå næver og sin ramsaltede omsorg. Et gribende portræt af et menneske sat til vægs af verdens tilstand netop nu.
     
  • Andreas Jebro, Erasmus Montanus, Aarhus Teater og Sort/Hvid
    Juryens motivation: Med et flabet grin hamrer Andreas Jebro Holberg i hovedet på publikum. Hans Erasmus Montanus flår fordommene fra hinanden med sit satiriske greb om den studentikose nar. I sin iver efter at revolutionere verden smadrer han alt – og til sidst også sig selv. Hans ustyrlige improvisationer og sceniske overskud er skuespilkunst i mest moderne form. 
Årets Kvindelige Ensemblerolle
  • Özlem Saglanmak, Sort Vand, Betty Nansen Teatret
    Juryens motivation: Plask! Özlem Saglanmak kaster sin energiske og desperate krop ned i Sort Vand og øser af sit poetiske nærvær. Med fysisk præcision og intenst blik beskriver hun et langt livs længsel efter kærlighed. Hun har en uskyld over sig, men også en brutal accept af at tilhøre en underklasse, der ikke får en chance. Også selv om hun næsten drukner af det.
     
  • Maria Rich, Living Dead, Aarhus Teater og Sort/Hvid
    Juryens motivation: Alt er ultra slow, når Maria Rich stavrer hen til køkkentaburetten som halvdød Barbie-zombie i Living Dead. Øjnene stikker sort, huden glimter af guld, og stemmen slæber sig syngende af sted, når hun elegisk og overjordisk præcist viser sin afmagt som hvid overklassekvinde fanget i flygtningestrømmen. Hun løfter figuren op til tragisk format.
     
  • Hanne Windfeld, Drengen der ville være vægtløs, Aalborg Teater 
    Juryens motivation: Hun er den mor, du håber ikke er din... Men jo. Hanne Windfeld spiller det ulidelige moderdyr i Drengen der ville være vægtløs - med plettet slåbrok, slaskede trusser og slibrige håndbevægelser til stikpillerne. Alligevel udstråler hun netop den sårbarhed, der får os til at holde af hende - og til at forstå hendes livsløgn. 
Årets Mandlige Ensemblerolle
  • Mads M. Nielsen, Klokkeren fra Notre Dame – The Musical, Fredericia Teater
    Juryens motivation: Mads M. Nielsen spiller ærkediakon med så vildt et følelsessammenbrud, at statuerne i Klokkeren fra Notre Dame nærmest bliver levende. For skal han følge Bibelens ord? Eller skal han lade sig friste af den skønne Esmeralda? Hans autoritet smuldrer, mens hans begær vokser. Dette er Frollo som menneskelig skurk. 
     
  • Frederik Meldal Nørgaard, Under Gud, over loven, Von Baden
    Juryens motivation: Hvordan kan en lægekollega ”komme til” at bruge sine forskningspenge på en privat ferie? Det har Frederik Meldal Nørgaards eminente opportunistlæge ikke tænkt sig at bore i. Han blinker bare professionelt blåøjet, folder charmen sammen og gemmer sig under skrivebordet. I en fascinerende balanceakt for at redde sig selv – som aktuel kommentar til hold-kæft-kulturens kujoner.
     
  • Peter Plaugborg, Lang dags rejse mod nat, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Kan man beundre sin far, mens han ødelægger hele familien med sine løgne? Ja, Peter Plaugborgs søn kan. Hans stemme bliver blid, mens han kærligt stirrer på faderen – og hans lange krop går nærmest i stå, inden den dejser omkuld i rosenblade. Et overraskende kærligt portræt af en omsorgssvigtet søn og fortvivlet bror, der vælger at tilgive.
Årets Danser
  • Bo Madvig, Rammer, GLiMT, Vendsyssel Teater og Limfjordsteatret
    Juryens motivation: Bo Madvig kan kravle på væggene. I Rammer glider han ind og ud ad vinduerne med sin smidige, smalle krop, som om han tilhører sin helt egen art. Han styrer stille de andre dansere, men han kontrollerer allermest sig selv – helt ud i kroppens alleryderste led, ja, næsten længere. Man kan ikke undgå at blive berørt af denne stærke kropskunstner.
     
  • Alba Nadal, Beginning and Ending, Det Kongelige Teater og A Naked Feeling, Dansk Danseteater
    Juryens motivation: Øjnene søger hen mod Alba Nadal, for hendes krop udtrykker altid en fortælling, både i moderne dans og klassisk ballet. I A Naked Feeling hos Dansk Danseteater er hun kvinden, der klynger sig til ryggen af sin mand, mens fødderne padler selvsikkert i luften. Og i Beginning and Ending med Den Kongelige Ballet er hun den blide drømmekvinde. Gudindesmuk.
     
  • Silas Holst, Saturday Night Fever, The One and Only Company
    Juryens motivation: Når Silas danser i front, kan vi ikke få øjnene fra ham. Han er skarp og billedskøn – med hurtige opbremsninger og smældende hæle i de glitrende disco-moves i Saturday Night Fever. Silas løfter klichébevægelserne op på et niveau af stjernedans og fremtidsdrømme – med et ansigt, der afslører en sårbar knægt. Med karisma og oprigtighed.
Årets Sanger
  • Henriette Bonde-Hansen, I Puritani, Den Jyske Opera 
    Juryens motivation: Henriette Bonde-Hansen stråler som den store bel-canto sopran i I Puritani. Hendes suveræne teknik og sødme kulminerer i en tragisk vanvidsscene, hvor hun piller sin hvide brudebuket i stykker. Hendes enestående koloraturer og fyldige klang får det ekstremt krævende parti til at lyde som det nemmeste i verden.
     
  • Lars Mølsted, Klokkeren fra Notre Dame – The Musical, Fredericia Teater
    Juryens motivation: Lars Mølsted har overskud og vitalitet som Klokkeren fra Notre Dame. Han er rørende som den pukkelryggede beundrer, der får monsterkræfter både i stemme og i krop, da han bærer sin elskede Esmeralda i tryghed på kirkeloftet. Hans stemme er kraftfuld og fuld af drama, og han fortolker rollen med store nuancer – og flot klang under kirkehvælvingerne.
     
  • Rasmus Fruergaard, Der var engang en sang, der hed Arne og Højskolesangbogen, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Rasmus Fruergaards naturlige stemme rummer en sjælden råhed og kerne, som forfører. Ved at presse sit fuldregister til det yderste og tage vokale chancer sætter han nye standarder for skuespillerens sang i teaterkoncerter. Med sin suveræne timing bag det bidske blik formår han at gøre et helt særligt indtryk på tilskueren – aldeles uanstrengt. 
Årets Instruktør
  • Tue Biering, Dogville, Odense Teater
    Juryens motivation: Det kræver en fandenivoldsk instruktør at fylde scenen med skramlede møbler, vasketøjskurve og standerlamper, så skuespillerne knap nok kan komme rundt. Men Tue Biering slipper suverænt af sted med dette benspænd i Dogville. En ultramoderne teaterlegende om menneskers råddenskab, hvor ubehaget breder sig og nagler tilskueren fast til sædet.  
     
  • Katrine Wiedemann, Et vintereventyr, Republique
    Juryens motivation: Svimlende klart lader Katrine Wiedemann Shakespeares store trekantsdrama udspille sig som et skærende enkelt kammerspilskoncentrat for fire helt unge skuespillere - så hvidt som sne, så sort som jalousi. Forskanset bag glasvægge som dramatisk forstørrelsesglas vokser kærlighedstragedien sig stor i Et vintereventyr. Med isnende glød.
     
  • Morten Kirkskov, Lang dags rejse mod nat, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Lige så nådesløst familiedramaet borer sig ind i tilskueren, lige så brutalt nænsom er Morten Kirkskov i sit instruktørgreb om Lang dags rejse mod nat. Den altfortærende familieudrensning bliver lydhørt skåret til, så både livet og sjælen kommer frem i O'Neills mørke nat. I en forløsende regn af røde rosenblade.
Årets Scenedesign
  • Christian Albrechtsen, Drengen der ville være vægtløs, Aalborg Teater, Lang dags rejse mod nat, Det Kongelige Teater og Sort Vand, Betty Nansen Teatret
    Juryens motivation: Hvis man kan forvandle et parcelhus til stjernehimmel, som i Drengen der ville være vægtløs, har man øje for mirakler. Hvis man kan ændre et familiemareridt til en rosendrøm, som i Lang dags rejse mod nat, har man øre for poesi. Og hvis man kan få desperate kroppe til at dykke, som i Sort vand, har man sans for døden. Alt det kan Christian Albrechtsen.
     
  • Gehrt & Grarup, Erasmus Montanus, Aarhus Teater og Sort/Hvid
    Juryens motivation: I Gehrt & Grarups scenografi er Nutidsdanmark fladt som pap og i sort/hvid. Derfor er Erasmus Montanus hvid i hovedet og sort i tøjet, og derfor er landsbyens lillebitte kirke skåret i danskhedens pap. Kun en rød dino forstyrrer dumheden. Takket være scenografien forstår vi både vanvidskomikken og nationaltragedien i Erasmus’ kamp for en verden i 3D.
     
  • Adam Ryde Ankarfeldt og Magnus Pind Bjerre (videodesign), Jesper Kongshaug (lysdesign), Anne Mette Fisker Langkjer (scenograf), Wali Mohammed Barrech (kostumedesigner), Kristian Hverring (lyddesign og tonemester), NeoArctic, Hotel Pro Forma
    Juryens motivation: Hotel Pro Forma kaster verdenshavenes affald i synet på tilskuerne under NeoArctic. Videoer af plastiksvineri i havene bølger over scenen, mens smeltende is klager sig. Imens står sangerne i pestbefængte kåber til svuplyden af mudder og erosion. Forfærdelsen bliver komplet, når solens lysplet trækker sig tilbage i sorg. En sansemagisk dødsmesse.
Årets Dramatiker
  • Jakob Weis, Hamlet in Absentia, NordicOpera
    Juryens motivation: Kan man forbedre Shakespeare? Måske ikke. Men Jakob Weis viser med Hamlet in Absentia, at man kan omskabe verdens berømteste drama til en superaktuel og uhøjtidelig operalibretto om den diagnosesøgende Ofelia, der går til psykolog, fordi hendes kæreste er blevet mærkelig, efter hans far er blevet dræbt af hans onkel... Skarpt tænkt, stærkt skrevet.
     
  • Lærke Sanderhoff, Lev menneske, Odense Teater og TEATRET
    Juryens motivation: De helt almindelige og ualmindeligt kedelige danskere stortrives i Lærke Sanderhoffs Lev menneske. Men det gør de selvudslettende også – sammen med alle brokkerøvene, selvfølgelig. For vi er alle sammen med i dette rørende skæve portræt af os danskere. Med eller uden kørekort og guldfisk. Ulidelige – og slet ikke til at stå for. 
     
  • Thomas Markmann, Drengen der ville være vægtløs, Aalborg Teater
    Juryens motivation: Thomas Markmanns overrumplende provinsdrama viser, hvor svært det er at være mønsterbryder, når man har en hypokondermor og nogle skodvenner. Drengen der ville være vægtløs handler om nørden, der vil være astrofysiker – og ikke blikkenslager. Skrevet med hverdagsreplikker, der gør ondt – og drømmereplikker, der får hele salen til at krydse fingre.
Årets Børne-/ Ungdomsforestilling
  • Tre ben, Aaben Dans
    Juryens motivation: Balancen kan være svær at finde. Men her rækker dansernes hænder blidt ud mod hinanden hen over plankerne mellem tilskuerne, mens vuggestuebørnene stirrer tryllebundet, når en ny cirkuspige hæver sig op på sine muskelarme. Tre ben hos Aaben Dans er en kærlig omfavnelse, der skaber følelsen af, at der altid er en hjælpende hånd i nærheden.
     
  • Gerdas rejse, Teater Refleksion
    Juryens motivation: Her er spejlsplinter, en hule af pels og springende hjorte på birkestammer, men ingen skuespillere. I Gerdas Rejse stoler Teater Refleksion blindt på skolebørnenes evne til selv at digte med i den digitalt designede scenografi–fortælling over Snedronningen. Tilskuerne går fra rum til rum, hvor scenografien fortæller eventyret med sansemættede spor.
     
  • Soldaten, Teatret Fair Play
    Juryens motivation: Soldaten er en barsk forestilling om krigens konsekvenser for en ung fyr, der melder sig som soldat for at komme væk fra den hjemlige forudsigelighed. Lysstativer og militærkasser – det er alt. Resten er sårbare øjne og frygtsomme kroppe. Modigt rammer Teatret Fair Plays forestilling lige ned i teenagernes idéer om heltemod og eventyrlyst.
Årets Musical / Musikteater
  • Klokkeren fra Notre Dame – The Musical, Fredericia Teater
    Juryens motivation: Sangerne brillerer. Scenografien overrumpler. Iscenesættelsen fascinerer fra første sekund. Alt lykkes i denne overdådige forestilling, der med elevator-lethed flyver fra katedralens bænke til tårnets udsigtspunkt - og som også tager turen op og ned i den menneskelige psykologi, dybt bevægende. Klokkeren fra Notre Dame er musical i verdensklasse!
     
  • Er der nogen?, Ensemble Ensemble
    Juryens motivation: Længslerne får stemme og ansigt i Ensemble Ensembles forrygende originale intimkoncert, der dykker ind bag autentiske kontaktannoncer. Her rimer ensomhed og brunst overraskende smukt på kærlighed. Er der nogen? er et poetisk og skævt humoristisk kontaktforsøg, der lykkes – takket være tre skuespillere med pågående instrumenter og knasende spidskål.
     
  • Højskolesangbogen, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Arvesølvet synges frem gennem danskernes sangskat, og i denne gennemmusikalske teaterkoncert er de velkendte sange gennemført i nyskabende og dybt originale arrangementer. Performerne synger suverænt i en monumental scenografi af brugte sofaer. Højskolesangbogen er en jagt på vores musikalske rødder og fællesskab - provokerende og fuld af følelser.
Årets Opera
  • Hamlet in Absentia, NordicOpera
    Juryens motivation: Hamlet in Absentia er et brag af en kammeropera. Jakob Weis’ geniale libretto fjerner Hamlet, gør Ofelia til hovedperson og sender hende til psykolog! Teksten understøttes flot af Hugi Gudmundssons nyskabende partitur, hvis gode melodier og musikalske finesser udføres af et sprudlende solisthold hos NordicOpera. En ny klassiker med humor!
     
  • Askepot, Den Jyske Opera
    Juryens motivation: Rossinis sprudlende bel canto-opera er vild og morsom. Tempoet er højt, og eventyret udfoldes med legende lethed, overdådig komik og rablende koloraturer - uden at Den Jyske Operas stærke hold af internationale sangere mister stilen og elegancen. Korsangere optræder endda som karetheste! Denne Askepot er et vittigt overflødighedshorn. 
     
  • Dead Man Walking, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: I Dead Man Walking er vi helt inde i det uhyggelige henrettelsesrum, hvor dødssprøjterne er parate med gift. Alvoren er altoverskyggende i Det Kongelige Teaters uafrystelige opsætning af operaen om nonnen, der vil redde en morders sjæl. Det er gribende og vedkommende sang og spil på allerhøjeste niveau fra orkester, kor og solister.
Årets Danseforestilling
  • Rystet spejl, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Kan man ryste spejlet og gøre poesi til dans? Ja, det kan Kim Brandstrup i sin originale koreografi over Søren Ulrik Thomsens forfatterskab. Her rækker unge albuer ud efter gamle rygge, der springer ud ad vinduet og ind i glemslen – og her deler Den Kongelige Ballets karakterdansere ud af deres kloge skønhed. Rystet Spejl er smuk som en snestorm.
     
  • Giant Steps, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Den Kongelige Ballets powerplay med moderne dans byder på lækre linjer og trommedrevne bevægelser. Danserne imponerer med en vulkanagtig energi i koreografi af Wayne McGregor, Akram Khan og Jiri Kylian. Giant Steps er en forrygende og forførende dansefest, der udføres med præcision, puls og humoristisk twist - og smittende danseglæde.
     
  • WoMAN & WOMAN, HIMHERANDIT Productions
    Juryens motivation: WoMAN & WOMAN er en konfronterende danseforestilling om kønnet. For hvad er det feminine? I en poetisk og energisk koreografi af HIMHERANDIT Productions udfordres vores forestillinger om, hvordan kønnet og seksualiteten hænger sammen med kropsudtrykket. Visuelt stramt og dansemæssigt råt - og med en hypnotisk slutning, hvor kønnets grænser udviskes.
Årets Teaterforestilling
  • Et vintereventyr, Republique 
    Juryens motivation: Jalousi ødelægger, jalousi dræber. Vintereventyret på Republique er koldt og grumt. Fire skuespillere er fanget bag glas i følelsernes boksering, mens sneen falder sort over den døde kærlighed. I denne skarpe beskæring bliver Shakespeares tekst til en grusom og tidløs historie om blindt raseri og forløsende forsoning.
     
  • Erasmus Montanus, Aarhus Teater og Sort/Hvid
    Juryens motivation: Verden er flad og todimensionel. Den er, som den altid har været - og ingen akademisk fløs skal påstå noget andet i denne Erasmus Montanus! Kulisserne er flade, og figurerne er stivnede som levende døde. Aftengrøden slubres, og verdens realiteter skubbes væk. Dette er Holberg som højpolitisk kommentar. En klassikeropsætning, vi vil huske længe.
     
  • Lang dags rejse mod nat, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Hvad er værst, morfin eller whisky? Eller tuberkulose? Er helvede de andre eller én selv? To nøgne træer står i et skrabet rum. Rosenbladene falder. De fire skuespillere i Lang dags rejse mod nat lytter til hinanden i dyb fornemmelse for teksten. Så inderligt, at det også handler om en familie som din og min. Med skuffelser og kamp – og kærlighed. 
Årets Performance
  • KLINT, Lene Vestergård og Birgit Løkke
    Juryens motivation: Det berømte ’fiskeler’ på Stevns Klint former selv nogle af lydene, når Pyramiden i Boesdals Kalkbrud forvandler sig til et besjælet skønhedsunivers om denne monumentale, geologiske forestilling om verdens skabelse. I KLINT smeltede tekst og musik sammen med lys og lyd – storladent og jazzende som en klagende dinosaur.
     
  • NeoArctic, Hotel Pro Forma
    Juryens motivation: Hotel Pro Formas aktuelle operaperformance er en visuel overflod af forunderlige og skrøbelige billeder af undergangsskønhed. I NeoArctic smelter isbjergene, mens plastikforureningen i oceanerne glider ind på scenen. Her går naturkatastrofer i ét med fantastiske sangstemmer, mens musikkens disharmonier fuldender den uhyggelige dødsfabel.
     
  • Interpassivities, Corpus og Eventministeriet, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Polske håndværkere flår gulvet fra hinanden, og publikum forskanser sig på øer af træ. Imens glider danserne graciøst ind i rummet til en skæv symfoni af bas-tunge beats og væg-til-væg videoprojektioner. Interpassivities rammer hårdt. En cool balletperformance, men også en stærk sjælerejse af melankoli og æstetisk undren.  
Årets Særpris
  • Udsigter fra min bedstemors køkken, WunderVerk
    Juryens motivation: Forunderligt er det at blive bænket om kaffebordet i Udsigter fra min bedstemors køkken. Her serveres blommetærte sammen med bedstemors fortællinger fra det splittede, sønderjyske grænseland. Anette Asp Christensen tryller med skalaspring fra dukkehusteater til hverdagskøkken, så poesi og danskhedsdiskussion går op i en magisk enhed. 
     
  • Bertolt Brechts Svendborgdigte, BaggårdTeatret
    Juryens motivation: Søren Huss sætter musik og nerve til Bertolt Brechts Svendborgdigte, så denne forestilling bliver en fin blanding af digtoplæsning og koncert. Her rammes vores frygt for fremtiden, så publikum både forstår og føler pointen om fremmedhadet fra 1930’erne, der nu bobler op igen omkring flygtningestrømmen. Uafviseligt aktuel scenekunst.
     
  • Living Dead, Sort/Hvid og Aarhus Teater
    Juryens motivation: I Living Dead er performerne vitterlig levende døde. De er stivnet som marionetter i guldmasker med dukkeøjne, og vi spejler os ubehageligt velkendt i deres afvisende robotstemmer, når de tager dørtelefonen og nægter at lukke nogen ind. For i Christian Lollikes stiliserede verden hersker følelsesløsheden. Sammen med de forkæledes rædsel.