Cookieregler

Bikubens Hæderspris 2008

Kirsten Olesen

Nedenfor er Bikubenfondens direktør, Michael Metz Mørchs tale på aftenen:

Kære Kirsten, Det er med meget stor glæde, at jeg - på vegne af Bikubenfonden og efter Reumert juryens enige indstilling — kan overrække dig Bikubens Hæderspris.

At netop du skulle have den - og at det skulle være i år - var der ingen tvivl om.Du har bare fortjent det. Så enkelt er det. Du lever til fulde op til de kriterier, der ligger til grund for uddelingen. Du har ydet en enestående indsats for levende dansk scenekunst i mange år. Du har - med dine formidable fortolkninger af et meget vidtspændende repertoire - bidraget med store kunstneriske præstationer, og du har rundhåndet givet af dig selv til den skuespilkunst vi alle i aften lovpriser.

Tak Kirsten for at du - i Horsens for en del år siden - fulgte dit hjerte, gjorde oprør mod dine forældres forventninger, og lige siden har fastholdt det fundamentale valg, du dengang traf. Jeg skal ikke lege ”overanmelder” på dit karriereforløb, men kan alligevel ikke dy mig for at låne et par rigtige anmelderoverskrifter fra et omfattende udvalg af artikler om dig.

Der er f.eks. den fra Politiken med overskriften ”Mere Prima end Donna”. Det er der du udnævnes til en art menneskenaturens bjergbestiger, der sætter sit mod og talent ind på - fra de højeste dramatiske tinder - at se ned i den menneskelige naturs dybeste afgrunde. Der er også ”Den Perfekte Pige” fra Jyllandsposten - eller måske snarere fra Horsens - der slipper sin naturkraft løs, den perfekte pige, der på scenen bliver aldeles glødende. Du er også den dejlige voksne dame der - efter mange års tro tjeneste og orlov fra Det Kongelige Teater - står frem i Berlingske Tidende under overskriften ”Jeg har følt mig syltet”. Ikke for bare at pege på dig selv, men også for at bede om mere synlighed for faget og for skuespillet. Lad os alle glædes over at det er der kommet, både til dig og til Det Kongelige Teater. Du er jo i øvrigt ikke typen der lader sig gemme bort i en syltekrukke. I denne sæson tog du endnu en stor udfordring op, da Gladsaxe Ny Teater med kort varsel havde brug for dig til Lorcas blodbryllup. Du brillerede som den sørgende mor, og du fik du vist både dit fulde og dit grufulde register. Du kan det hele. Fra de højeste tinder til de dybeste dale, fra det nervøst, kamplystne og modige til det urkomiske. Fra de gamle grækere til de yngre amerikanere. Fra den snusfornuftige Agnes til den hadefulde, sørgende mor i Lorcas blodbryllup.

Lad mig til slut minde om, at drama og skuespil spiller en meget vigtig rolle i alle kulturformer, og har gjort det i alle historiske perioder. Behovet for dramatisk fremstilling - af vitale temaer - er tilsyneladende et permanent almenmenneskeligt fænomen. Jeg kunne godt fristes til at påstå, at behovet for drama faktisk er ét af de dybeste og mest storslåede menneskelige fællestræk. Du står som en værdig bærer af dette solidt kulturelt rodfæstede udtryk for medmenneskeligt medansvar. Tak til dig Kirsten, tak for din evne til at spille større end på papiret, for din evne til at være på, at være hvidglødende og sitrende, for med både ord og krop at kunne give os andre dødelige oplevelser, der gør os klogere på både os selv og på andre.

Hjerteligt tillykke med Bikubens Hæderspris 2008.