Cookieregler

Bikubens Hæderspris 2002

Kgl. Balletdanser Nikolaj Hübbe

”Som danser skal man være bindegal, helt bogstaveligt så gal efter at danse, at man skal bindes fast for at holde sig i ro”.
Hvem anden end årets hædersprismodtager kunne have sagt disse ord? Er der noget, der udmærker Nikolaj Hübbe, så er det netop den lidenskab og ustyrlige livslyst, han indtager scenen med. En passioneret ånd, både sårbar og usårlig på sin egen ukuelige måde. Læg dertil hans utrolige sanselighed, gode hoved og flabede charme. Hübbe har en karisma af internationalt karat. Og så kan han tilmed danse.”

Sådan indledte direktør for Bikubenfonden Kay Dam Steffensen motivationen af valget af årets hædersprismodtager Nikolaj Hübbe, der sammen med Silja Schandorff i et uddrag af balletten ”Apollon Musagetes” viste, hvorfor han er en af Danmarks største dansere nogensinde.