Cookieregler

Bikubens Hæderspris 2000

Jørgen Reenberg

Uddrag af direktør Kay Dam Steffensens tale til Jørgen Reenberg:

"En kunstner hvis livsværk igennem 54 år det vil være umuligt at gennemgå og beskrive på de få minutter jeg her har til rådighed. Et mangesidet talent i utallige forskellige sammenhænge i dansk teater, med et uoverskueligt rollegalleri fra den unge Hamlet og Aladdin over det moderne repertoire, Pinter, Albee og Barnes, til Botho Strauss og Howard Barker. Med uforglemmelige præstationer indenfor hele det klassiske repertoire, Shylock i Købmanden fra Venedig, Misantropen, Orlofsky i Flagermusen, Mefisto, Filip den 2. i Don Carlos, og ikke mindst en række mindeværdige Holberg karakterer.

En kunstner, hvis rollefag dækker hele spektret — det dæmoniske, det erotiske, det komiske, det absurde... de store følelser, lidenskaben, afmagten og farligheden. Som magter alle karakterer — narre, helte, skurke, magtmennesker, politiske dyr, komiske figurer og tragiske skikkelser.

Det kan ikke skjules, at han også kan være frygtet for sine store og urokkelige krav til sine samarbejdspartnere, krav som kun overgås af de endnu større og næsten skræmmende krav han stiller til sig selv. En solist, der ikke ligger under for modeluner eller tilfældige raptusser, men med rastløs energi har fortsat den evige kamp for at bygge den ene rolle op efter den anden i et felt der har spændt bredere end for nogen anden scenekunstner i den sidste halvdel af det 20. Århundredes danske teaterliv.

Skulle nogen stadig være i tvivl om hvem jeg taler om, skal jeg endelig kun nævne, at årets modtager af hædersprisen også har præsteret at fastholde en suveræn plads på den danske top ti liste med sin herlige fortolkning af Admiralens Vise fra operetten Pinafore. Mine damer og herre, det er mig en glæde og ære, at byde velkommen til JØRGEN REENBERG.

Kære Jørgen Reenberg!

De har udtalt om Deres arbejde, hvis jeg må citere: ”Jeg troede, da jeg var 50, så ville de forbandede nerver forsvinde. Men det bliver ikke bedre. Jo mere, man tror, at man har det menneske inden i sig, som man skal spille, jo mere angst bliver man. Jeg har dog lært at leve med rædslen. Jeg spiller på livet løs og når hurtigt derhen, hvor jeg skal. Så pludselig går livets realiteter op for mig — det skal vises for folk og der bliver premiere. Så kan jeg gå fuldstændig ned af rædsel. Jeg bliver tør og stiv og ødelagt. Sådan har jeg altid haft det!”

Det er os en stor glæde og ære, at De i dag, endnu en gang har overvundet Deres rædsel og påtaget Dem rollen som modtager af årets hæderspris! Værsgo ... og hjertelig til lykke!"