Cookieregler

Årets Opera 2001

”Cosi fan tutte”, Aarhus Sommeropera

Aarhus Sommeropera udmærker sig som regel ved fine små forestillinger, valgt med omhu og afleveret i al fortrolighed. ”Cosi fan tutte” i sommeren 2000 var sådan en lille perle. Dirigeret med delikat charme af Jesper Grove Jørgensen — pladsen i graven gør nærmest de enkelte musikere til solister på deres stemmer — og på scenen: sangere valgt med stor omhu. Unge talenter som Ann Petersen og Helge Rønning og mere garvede som Jesper Buhl i fornem udfoldelse. En opsætning af Mozarts erotiske forvekslings-intrige, som duftede af underfundighed i englænderen Nigel Warringtons iscenesættelse.

Øvrige nominerede
  • "Spar Dame", Det Kongelige Teater

    "Pandoras Æske", Den Jyske Opera