Cookieregler

Årets Mandlige Birolle 2009

Nicolai Dahl Hamilton, "Modern Life", Café Teatret, "Den politiske kandestøber", Grønnegårdsteatret og "Darwins Testamente", Det Kgl. Teater

Det forløbne teaterår har vist Nicolai Dahl Hamiltons store spændvidde som scenekunstner.

I Grønnegård Teatrets velturnerede Holberg-opsætning af ”Den politiske kandestøber” var han både ondskabsfuld, krukket og indtagende i et helt lille kobbel af groteske figurer.

På Café Teatret kunne man i ”Modern Life” opleve ham i et isnende og uhyrligt portræt af en kynisk og narcissistisk børneskænder, mens han på nationalscenen i Jokum Rohdes overlevelsesgyser ”Darwins Testamente” betog os med et stærkt og næsten dæmonisk spil.

Øvrige nominerede
  • Jens Jacob Tychsen, "Ordet", Det Kgl. Teater

    Nis Bank-Mikkelsen, "Efterår & Vinter", Teatret ved Sorte Hest