Cookieregler

Årets Kvindelige Birolle 2006

Marianne Mortensen, ”Brandes”, Det Kgl. Teater

Vivian Nielsens drama ”Brandes” på Det Danske Teater handlede om Georg Brandes, hans karriere og hans kvindebekendtskaber. Fra forfatterens side tænkt som en mindre rolle, men i Marianne Mortensens stærke fortolkning fik vi et bevægende portræt af en resigneret kvinde, der måtte stå mål til alle mandens eskapader og bukkespring.

Marianne Mortensen fyldte rollen med stram og bitter lidenskab, parret med et skarpt, klogt og illusionsløst blik for verdens uretfærdigheder, der fik hendes præstation til at stå tilbage på nethinden efter tæppefald.

Øvrige nominerede
  • Bolette Schrøder, "Manden der forvekslede sin kone med en hat", Kaleidoskop

    Ida Dwinger, "De Skamløse", Det Danske Teater