Cookieregler

Årets Kvindelige Birolle 2002

Stine Schröder Jensen, ”Strip”, Folketeatret

Da Stine Schröder Jensen sjokkede ind på Hippodromens scene som stripperen i Gerz Feigenbergs komedie ”Strip”, lignede hun en skovlfuld udskidt æblegrød i lak og læder. Med imponerende ugidelighed i krop og mimik afleverede hun sit show — et stripprogram — så ikke et øje var tørt.

Fra forfatterens side var det kun en birolle, men med sin overdådighed af fornem karakterkomik i Stine Schröder Jensens udførelse blev det den, der løb med næsten hele opmærksomheden.

Øvrige nominerede
  • Lene Maria Christensen, "Amadeus", Østre Gasværk Teater

    Birthe Neumann, "Jean de France", Det Kgl. Teater