Cookieregler

Årets Dramatiker 2007

Jakob Weis, ”Håndbog i overlevelse”, Teater Grob og ”Helmer Hardcore”, Teater V

Han er ikke til at komme uden om. Jakob Weis’ eminente fornemmelse for tidsånden, for spænding, symbolik og ubesværet, skrap dialog, resulterede i denne sæson i to pletskud i rap.

Først var vi i ”Håndbog i overlevelse” på travbanen, hvor han lod tre slidte skæbner sidde fast i en trøstesløs fortid og urealistiske drømme, mens livet galopperede af sted. 
Og siden spillede han flot bold op af gamle Ibsen i ”Helmer Hardcore”. Her fik det moderne skaffedyr en grovkornet og brutal knockout. Hvor gik Helmer hen, da Nora gik ud og ordene slap op? Han gik simpelt hen ud. Som et lys.

Øvrige nominerede
  • Nikoline Werdelin, ”Natmandens datter“, Grønnegårds Teatret

    Christian Lollike, ”Nathan (uden titel)”, Aarhus Teater