Cookieregler

Årets Danser 2008

Gudrun Bojesen, ”Silk & Knife”, Det Kgl. Teater

I sin generation er solodanser Gudrun Bojesen et sandt trumfkort, sådan som hun i efteråret viste det i den nykomponerede koreografi i Jiri Kyliáns ”Silk & Knife”, hvor hun i en fortættet, næsten nøgen pas de deux smøg sig med og omkring sin sjælspartner Thomas Lund og dansede, som gjaldt det livet selv.

Det var et parti skabt på højden af en karriere, hvor Gudrun Bojesen i rolle på rolle viser sin usædvanlige, kunstneriske spændvidde: Bournonville-sindet er helt intakt, som man ser det i ”Sylfiden”, men det rækker også til så forskellige typer som dronning Caroline-Mathilde og eleven i ”Enetime”.

Øvrige nominerede
  • Danse-ensemblet, "Chicago", Det Ny Teater

    Jette Buchwald, "Silk and knife" og "Nøddeknækkeren", Det Kgl. Teater