Cookieregler

Årets Danser 2002

Silja Schandorff, ”Sylfiden” og "Turandots drøm", Det Kgl. Teater

Silja Scandorff er den indlysende og selvfølgelige primaballerina i Den Kgl. Ballet. Teknisk er hun i særklasse, og hun formår stadig at udvikle nye sider af sin personlighed til glæde for karakterarbejdet i de enkelte roller.

Da hun i efteråret dansede "Sylfiden" i Bournonvilles klassiker, med Nikolaj Hübbe som James, blev det stort og magisk danseteater i verdensklasse. I hendes Sylfide forenes den fnuglette poesi med øjeblikke af melankoli og ikke mindst det erotiske skælmeri — kvinden og pigen, fristeren og uskylden i et — der gør hende uimodståelig for både James og publikum.

Øvrige nominerede
  • Caroline Petter, "She Loves You", Peter Schaufuss Balletten

    Thomas Lund, "Napoli" og "Romeo og Julie", Det Kgl. Teater