Cookieregler

Årets Broadway-pris 2000

Morten Staugaard
I den svære musical-genre har ensemblet på Aalborg Teater i en årrække markeret sig som et af de bedst profilerede og mest helstøbte, når det gjaldt opsætningen af musikdramatikken. Og helt centralt i dette arbejde står skuespilleren Morten Staugaard. Med sin gode stemme og vidtfavnende talent har han både i det talte teater og i en lang række musicals gjort sig særdeles fordelagtigt bemærket. Publikum på Aalborg Teater og tidligere på Østre Gasværk Teater og Odense Teater har bl.a. oplevet Morten Staugaard i så forskellige musicals som ”Les Miserables”, Candide”, ”Carousel”, ”Grease”, ”The Rocky Horror Show”, ”Company”, ”Cyrano” samt i rollen som Mark Cohen i Kasper Holtens fænomenale opsætning af den amerikanske rockmusical ”Rent”, som de også hører uddrag fra her i aften. Morten Staugaard er nu på vej til det københavnske teaterliv, og der er god grund til fortsat at vente sig meget fra denne begavede teatermand. Og ny inspiration hertil får han nu chancen for at hente i New York.